Kaskelotternes Sang af Bent Haller.
Vi har læst romanen Kaskelotternes sang, og vi har snakket om emnerne venskab, sammenhold, håb, ensomhed, ondskab og død. Vi har også lært en masse om hvaler og hvalfangst, og vi er enige om, at vi mennesker ikke skal forurene og ødelægge naturen for hverken dyrene eller os selv.
Vi har lavet mange opgaver til bogen, og vi har samtidig tegnet og lavet plancher. Vi har også spillet et spil med spørgsmål og forhindringskort til Kaskelotternes sang.
Bogen var både sjov og spændende, men til tider også meget sørgelig, og nogle var lige ved at komme til at græde. Bogen var lang, og vi skulle læse rigtig meget, men alligevel har vi alle lavet et ekstra kapitel til bogen.
Her kan vi læse hinandens kapitler og se flotte tegninger. Andre må gerne læse med.
Tegning: Katrine
Anna:
Stormen
En
dag svømmede Tangøje en dejlig morgentur, men pludselig kom der et underligt
stød i hans underkrop. Det kom fra overfladen, og han svømmede derop. Der var
kommet en storm!!!
Han svømmede hurtigt hjem, så de alle var samlet.
-
Nå, der
er du!, sagde føreren.
-
Vi skal
et andet sted hen, for vi kan ikke klares stormen, når vi skal have luft.
- Okay!
De svømmede af sted, og da de var kommet et stykke, så de nogle spækhuggere.
De skyndte sig væk, og spækhuggerne så dem ikke.
BLÆKSPRUTTER – nemlig!!!
Tegning: Frida
Maries tegning
Marie:
Tangøje og de andre kaskelotter
Det
var en dag, hvor Tangøje var alene, at han pludselig hørte noget, og så var
Gylte og hans mor og resten af flokken der! Han var glad igen, for nu var han
ikke alene mere, nu havde han nogen at være sammen med.
Han dansede rundt og rundt, og der var rent og pænt, så de kunne leve der, og
pludselig hørte de en hval. Det var gamle Dick, som var kommet tilbage til
flokken, og nu var de der alle sammen igen.
Tangøje og Gylte svømmede lidt væk, og Tangøje spurgte Gylte, om hun ville
være kæreste med ham. Hun sagde JA, og fra den dag var Tangøje og Gylte
kærester, og de svømmede tilbage til flokken, og det blev nat, og Tangøje og
Gylte kyssede hinanden og faldt i søvn.
GOD NAT og SOV GODT!!!!
Jonas A.
Oplevelse med Tangøje i vandet
Tangøje
får øje på et mystisk lys i overfladen, og vil svømme op for at se, hvad det
er, men det får han ikke lov til, for han har Gylte med, og hun er ikke meget
for det nye Tangøje ser.
Men så ser de, at der er andre kaskelothvaler på vej hen for at se lyset, og
Gylte følger stille og roligt bagefter Tangøje.
Da de nærmer sig lyset, ser de at det er lyset fra en lygte, og lyset kommer
oppe fra en meget stor båd. Det får ham til at tænke på, om han er på vej i
døden. Lige pludselig ser han, at der er andre hvaler på vej hen til båden,
og mændene på båden har en stor harpun lige på vej mod dem, men Tangøje og
de andre hvaler samler sig i en stor ring omkring båden. Med et giver de et
stort plask med halen, så en af mændene falder over bord, og de bliver meget
forskrækket. Mændene glemmer alt omkring dem, og de tænker kun på at få
deres mand op af vandet.
Tangøje og de andre hvaler ser en mulighed for at svømme VÆK!!
Tegning: Jonas
A
Tegning: Rasmus V.
AMRAN
Hvad var der sket?
Tangøje
kunne næsten ikke tro, at det var kaskelotternes sang, han hørte. Nu var han
ikke alene mere.
- Hvor er Gylte, spurgte Gyltes mor.
- Hun fik olie på sig, da hun flygtede fra 20 spækhuggere, sagde Tangøje.
Tangøje fortalte også, at Gamle Dick var kommet, og at spækhuggerne var bange
for Gamle Dick, og at de var svømmet deres vej.
En af de andre hvaler fortalte, at Gylte alligevel ikke var død, men det ville
Tangøje først ikke rigtig tro på. Hvalen fortalte også, at Tangøjes mor
heller ikke var død - Det var ROBOTTER, der døde!
Nu kom der så et jerndyr. Det ramte Gyltes mor, så hun døde. Tangøje
svømmede hen til Gylte, men Gylte græd ikke, men spurgte, om han ville synge
med hende!
De ville gerne være kærester, og hans mor siger, at han skal gifte sig med
Gylte, når han bliver stor.10 år efter er de gift.
Diddes tegning
Katrine:
Lykkelige Tangøje
Da
han svømmede hen, hvor lyden kom fra, så han det.
- Det, det det er løgn, sagde han.
Det var kaskelotterne. Da han kom hen til dem, fortalte han dem alt om Gamle
Dick, men han måtte jo også fortælle en ikke så god historie, og så
fortalte han, at Gylte var død. Så var der en, der spurgte, om de ikke måtte
se, hvor gamle Dick var. Det måtte de godt, når de var på vandring mod
ATLANTIS. Så sagde føreren, at de også havde noget at vise ham.
- Hvad?, sagde Tangøje
Der kom en lille unge.
- Hvem er det?, sagde Tangøje.
- Din kusine, sagde en stor kaskelot, men vi ved ikke, hvad hun skal hedde, har
du et godt navn til hende?
- Ja, hun kan jo blive opkaldt efter Gylte, så skal hun hedde Gylte?
- Ja, det var et godt navn.
- Tangøje, skal vi lege?
- Det kan vi godt Gylte.
- Hvem kan springe højest?
- Hvem kan være under vandet i længst tid?
- Vi kan da prøve at se - EJ.. prøv lige at se de flotte søanemoner, sagde
Gylte.
- Og se lige den store blæksprutte, sagde Tangøje.
- BØRN, råbte Gyltes mor, vi skal videre...
- Hvorhen?, spurgte Tangøje.
- Hen til Gamle Dick.
- JA!!!!, sagde Gylte og Tangøje.
- Hvem er gamle Dick, spurgte Gylte.
- Det er den sidste hval, der dør.
- Okay, så lad os komme videre.
De svømmede hen over den døde dal. Kaskelotterne gik helt i panik, og så kom
de til olien. Tangøje vidste, hvad det var, så han sagde til flokken, at de
skulle tage en dyb indånding, og at de ikke måtte gå op og få luft, for så
kunne de dø. Da de kom forbi olien, var de ved Atlantis, og så førte Tangøje
dem hen til Gamle Dick, og Tangøje spurgte ham, hvad han bedst kunne tænke sig
at høre. Det var, at han måtte høre kaskelotternes sang, og så sang
de for ham!
Jonas S.:
Tangøje dør.
Da
Tangøje var henne ved flokken, sagde han, at Gamle Dick stadig var i live.
- Det er da ikke sandt, sagde alle i munden på hinanden.
- Jo, sagde Tangøje, følg bare efter!
- Okay!
Så svømmede de efter ham, til han nåede menneskebyen. Der lå Dick, og han
var næsten død. Han sagde, at et skib var på vej.
- Der kommer det, sagde de andre og svømmede i alle retninger.
Der kom en harpun og ramte Tangøje i hovedet.
Tegning: Rasmus T.
Anne Katrine:
Mødet med flokken og døden
Han
turde næsten ikke tro, at det var kaskelotternes sang, han hørte, men da han
med sine sidste kræfter svømmede hen, hvor lydene kom fra, blev han glædelig
overrasket, for det var den flok, han ønskede at finde - det var hans
flok! Og hvad bedre var, så fandt han en sød hunhval, der hed Signe, og de fik
den dejligste unge, man kunne tænke sig.
Pludselig en dag kunne de høre høje bankende lyde, som blev højere og højere
og højere... Det var 15 voksne spækhuggere!!!
Tangøje svømmede ind for at beskytte sin unge, men det var for sent. Både
hans unge og Signe var dræbt.. Tangøje prøvede at få hævn, men
spækhuggerne havde omringet ham, så det var bare at æde løs af ham.
Har du prøvet
min hvalquiz?
De rigtige
svar var: C - A - C - B - B - A
Tegning: Anne Katrine
Tegning: Amran
Rasmus L.:
I krig med Jerndyr
Han
kunne ikke tro det! Mon han drømte? Nej, han var vågen, så nu svømmede han,
så hurtigt som han kunne. Der gik tre timer, inden han kom derhen. Nu kunne han
se dem! Nu så de voksne også ham. Gyltes mor spurgte, hvor Gylte var henne.
Så sagde Tangøje, at de svømmede ind i noget sort klistret stads, og at Gylte
fik noget på næsehullet, og da vi skulle op for at få luft, kunne Gylte ikke
trække vejret, og så kom der nogle hvidhajer, og så svømmede vi ned igen, og
så gik hvidhajerne til angreb og Gylte døde. Det var det, der skete med Gylte!
Nu begyndte Gyltes mor at græde, men lige pludselig da de skulle de op at
trække vejret var de omringet af spækhuggere og hvidhajer og jerndyr. Nu var
det vidst ude med dem, men lige pludselig kom gamle Dick, men så faldt han i
søvn, og en time efter vågnede han igen, men nu var alle i krig, og gamle Dick
angreb nu et jerndyr. Lidt efter havde gamle Dick dræbt 5 jerndyr, men så lige
pludselig fik gamle Dick et hjertestop og døde. Resten af flokken dør også.
Har du prøvet
min hvalquiz?
De rigtige
svar var: A - A - B - A - A - A - A - B - C
Tegning: Rasmus L.
Frederik:
Tangøje svømmede ned på bunden, men så kom der et jerndyr.
Så dykkede han længere ned, for han var ikke helt nede på bunden, men
harpunen var lang, og så den ramte Tangøje lige i hovedet, så han døde. Det
må have gjort ondt.
Tegning:
Frederik
Tegning: Anna
Kasper:
Tangøje kom til sin flok og
fortalte, hvad han havde været vidne til, og det var ikke godt for Gyltes mor,
men så en dag så de noget! Det var to hvaler, og det var hans mor og Gylte.
- Hvem er det ?, sagde de andre.
- Det ved jeg ikke, sagde Tangøje.
Så svømmede de hen til de to hvaler.
- Det er min mor!!!, sagde Tangøje.
- og Gylte, sagde Gyltes mor.
- Hvad, er I ikke døde?
- NEJ!!
Tangøjes mor kom og hjalp med hajerne.
- Det var godt, men døde du ikke?
- Nej.
- Hvem er nu det?, sagde de igen.
- Det er gamle Dick!
- Hvad laver I?, sagde han.
Robin:
Tangøje svømmede hen, hvor lyden
kom fra og så en flok kaskelotter. de var store og stærke og flotte, men ikke
Tangøjes flok. De havde en mærkelig fører - en kæmpe søløve!
- Men det er jo hr. Sø, hej hr. SØ!
- Jamen er det ikke Tangøje, den lille søde kaskelotklump, sagde hr. Sø.
- Jo, da, men hvordan kan det være, at du styrer en kaskelotflok?
- Jeg dræbte føreren.
- Sejt!
- Hvordan har du haft det?
- Jeg har set gamle Dick. Han bor i undervandsbyen.
- Så lad os tage derhen.
- Okay, lad os svømme.
De svømmede og svømmede, og så kom der en flok spækhuggere, og Tangøje
tissede i vandet af skræk, og hr. Sø kæmpede, mens Tangøje gemte sig. Hr.
Sø blev spist og Tangøje blev også spist.
Tegning: Jonas
S.
Michel:
Tangøjes familie.
Han kunne ikke tro sine
egne ører! Var det virkelig hans familie? Ja, det var det. Han kunne se dem,
så han svømmede så hurtigt, han kunne, men pludselig blev vandet helt sort.
Alle de smukke farver forsvandt. Alle fiskene gemte sig bag tang, sten på
bunden. Han kunne ikke se sin familie længere. Han kunne se døden. Han blev
bange - rigtig bange. Pludselig hørte han en lyd. Den kom mod ham. Han kaldte
på familien. Det var for sent. Alle var døde.. Han så dem ligge på bunden -
helt splattet ud. Det var ikke hajer, blæksprutter, spækhuggere, jerndyr eller
jernfugle, der havde angrebet. Han kunne se skygger nede på dem. Han turde ikke
flytte sig. Han hørte lyde fra luften, lyde fra vandoverfladen og lyde dybt
under ham. Han kunne mærke døden nærme sig. Nu vidste han, hvad det var, der
kom oppe fra himlen. Det var kæmpe jernfugle med kæmpemissiler. Det, der var i
vandoverfladen, var kæmpe jerndyr med store kanoner og vandmissiler, og det,
der var dybt nede under ham, var jerndykkere. Han var omringet, men i det samme
kom gamle Dick. Han blev splattet ud af 15 missiler. Nu er han helt alene. nu er
døden på vej, tænkte han. Han kikkede, om der var en kæmpestor ting imod
ham, men han kunne ikke se, hvad det var, men pludselig sagde det:
- BOM!!, og han sprang i luften. Det var et missil, der ramte ham.
Sara:
Ungen
Så møder Tangøje en anden
hunhval. Hun hedder Hvaløje. Hun er blevet væk fra sin flok. De bliver
kærester, og så får de en lille unge. Han kommer til at hedde Hvaltang, men
så kom de til Atlantis, og så hører de kaskelotternes sang, og så ser de
kaskelotterne og så er de alle sammen sammen.
Tegning: Sara
Tegning lavet af Kasper.
Hamed:
Mødet
Han hører kaskelotternes sang. Han svømmer derhen. Han er ikke alene mere. Han
er glad.
- Jubii. Nu er jeg ikke alene mere.
Han er glad for at høre kaskelotterne. Han kan næsten ikke tro på , at det er rigtigt. nu skal alting blive godt igen.
Tegning: Hamed
Didde:
Tangøje er voksen
Nu har Gylte født en unge. Han er bare sød. Nu er Tangøje også stolt af, at
Tangøje har født en unge.
- Skal vi svømme hen til de andre for at vise den lille dreng.
- nej, han er jo lige blevet født - så nej, siger Gylte.
- Hvorfor?
- Fordi jeg siger det.
- Ja tak, nu skal vi ikke skændes mere.
- sådan er det at være voksen, ja.
- Det er træls!
- Ja det må man da nok sige.
Jacob:
En ny hval i flokken
Da Tangøje kommer tilbage til sin
flok, styrter han hen til sin mor og siger:
- Mor, mor, mor, Jeg har været hos Gamle Dick. Jeg ved hvor han bor.
Det hører føreren. Han kommer hen til Tangøje og siger:
- Ved du virkelig, hvor gamle Dick bor?
øh ...ja, svarer Tangøje lidt uroligt.
Tangøje er lidt bange for føreren. Tangøje beslutter, at han vil føre dem
til Gamle Dick, og det gør han. Han fører dem til Atlantis, Menneskebyen. Til
flokken siger han:
- Vent her, mens jeg finder Gamle Dick.
Tangøje finder det højeste tårn, og der er Gamle Dick. Han siger til Gamle
Dick
- Hej, Gamle Dick! Hele flokken og jeg er her, kom med ud til min flok og sig
HEJ!
Gamle Dick kommer med ud og siger:
- Hej jeg hedder gamle Dick
._ Hej gamle Dick, sagde hele flokken i kor.
- Vil du vandre ud i havet sammen med os og lære os alt om havet, spurgte
føreren.
Ja, hvorfor ikke, svarer Gamle Dick, jeg har jo ikke andet at lave.
Og så følger Gamle Dick med flokken og lærer dem, alt hvad han ved om havet,
og de lever lykkeligt til deres dages ende.
Rasmus V.
Venskabet
Tangøje fandt flokken
med nye hvalunger med ny leder. Det var ikke den gamle flok, det var en anden
flok.
”Hej hvem er I ?” spurgte Tangøje.
” Vi er en blåhvalflok” sagde lederen.
”Så er I ikke den flok jeg leder efter ”sagde Tangøje.
”Kan jeg komme med jer til vi finder min flok”, spurgte Tangøje.
”Ja selvfølgelig må du det ”sagde lederen. ”tak” sagde Tangøje.
”Hvad er du for en hval? ” spurgte lederen.
”Jeg er en kaskelot," sagde Tangøje. Tangøje nyder den nye flok,
indtil lederen ser en spækhugger. Hele flokken svømmede alt hvad de
kunne, men en blåhvalunge blev dræbt af 3 spækhuggere. De var 15meter lange
med syle skarpe tænder. Men en stor blåhval væltede ind over en spækhugger.
Den fik brækket skelettet og døde. De andre spækhuggere flygtede.
Tangøje ledte mellem de andre hvaler, om der var en anden kaskelot i flokken. Det
var der. Der var en dreng lidt yngre end Tangøje, men mere modig. Han kunne
holde vejret i længere tid end Tangøje. De blev bedste venner og blev sammen
med hinanden, indtil de blev helt voksne og fandt en kaskelotflok og blev der
indtil de døde, men der var lang tid endnu, men nu tordnede det, og hvalerne
var bange. Gamle Dick ko. Han smadrede 3 skibe, men til sidst får han en harpun
i si. Han er sur, men når ikke at få hævn før et kraftigt lyn slår ned i
ham og han dør, men resten af hvalerne overlevede, men vandet var elektrisk, og
de fik stød, men slap væk så hurtigt, de kunne.